Hvo som vil have godt Smør maa iagttage følgende

Ugens første Dage stærk Blæst med Illinger, Regn og Slud; dog Luften ikke kold, men fra 0 til 4 Grader mildt, kun Onsdags Morgen omtrent 1 Grad Kulde, som inden Middag gik over, og siden Opholdsveir. Barometret staaet denne Uge stedse over Midelhøiden, og den 12te og 13de til 28 Tom. 5 Lin. Betyliget? er for denne Aarets Tid ualmindelig godt. Hasselnødetræer blomstre, Smørblomst-Soloie (Caltha valustris) vise Blomstknopper, Stæren kommer, Orrhanen høres i Morgenstunden, Smaafugle søge Skoven for at lege, Krager flokke sig, Meiser høres om Morgenen ved Husene, og mange Ting i Naturen hylder (skiønt vel tidlig) en gunstig Aartid. Nordlysene sees dog ikke.

            Noget nær lignende denne, og endda mildere, var Vinteren 1779, for det meste fra Nytaar til Paaske, da i Marti Maaned mange Landboefolk gik barbenet mellem de øverste Fieldgaarder, og Birkeløv, ved nogle Færskvandsbredder, sidst i Narts udsprunget, de største til omtrent som en Sølv Tiskillings Vidde. Men efter Paaske kom et færsk Sneelag, hvorudi det ny udsprungne Løv og andre spirede Vexter kreperede.

            Men i samme Sekulo findes for denne Egn blandt Forfædres Opregnelser, som en udmærket mild Vinter 1735, da, som det er antegnet, "her havdes Løv og Græs Marimesse, og paa mange Baade som brugtes til Kirkereiser Marimessedag (den 25 Marts) seilede man med Løv-Seil (Løvbusker), af hvilke Løvseil en Qvist blev indlagt i Alter-Skabet i Ørstens Kirke, og som Udgiveren saae ligge der til sidst i samme Sekulo. Benævn Vinter 1735 efterlod sig ingen haard Vaarknæk, som ellers ofte har fulgt milde Vintre.

Hvo som vil have godt Smør maa iagttage følgende:



 Smørkinne AMU.0108 Foto: R. Albertsen



1.    Rømmen maa ikke være over 3 Dage om Sommeren paa Melken, og ikke mere end 4 Dage om Vinteren, thi jo før Rømmen, eller Fløden, tages af Melken, jo sødere og bedre bliver Smørret.

2.    Rømmen maa ikke blive over 8 Dsge gammel førend den kiærnes, om Sommeren bør man kjerne to Gange ugentlig.

3.    Man bør ikke tætte Meøken.

4.    Melke-Ringerne, saavel som Kiærnen, maa vaskes saa tidt de skal bruges, og være fuldkommen rene, uden mindste Syrlighed eller Afsmag. Varm eller kogende Enelaug er dertil tienligst.

5.    Rømmen bør ikke varmes. Naar den sættes noget, førend den skal kjærnes, i en varm Stue, eller i Nærheden af Ovnen, at den ikke er ganske kold er det nok. Man bør heller ikke bruge varmt Vand til at samle Smørret, At Vallen tages fra Rømmen førend den kommes i Kiærnen, saavidt det er mueligt, forstaaer sig selv.

6.    Smørret maa vel knøes (knaes), saa at Kiernemelk og Lage faaes ud af det, men dette opnaaes ikke uden man lader Smørret staae en halv Dag, i det mindste, efter at det første Gang er knaet, og saa igientager dette Arbeide førend det nedlægges. - Man glemme da heller ikke at rense det for Haar o. s. v.! - I Vand bør Smørret ikke vaskes. - Man salte ikke Smørret mere end som behøves, thi meget Smør bliver bedærvet af for meget, for smudsigt og for grovt Salt.

Ved 1ste Post syues jeg at høre, hvor de gamle og selvkloge Kierlinger raaber: "Hvor meget Smør skulde vi vel faae af saa tynd og liden Rømme, som kun er 3 Dage gammel?" - Jo Moer! Vær saa god og prøv det, saa skal I see, at I vist faaer ligesaa meget, og ulige bedre Smør af denne Rømme, end i før have faaet af jers gamle, tykke og seige Rømme. Blir Jers Melk paa den ommeldte Maade ikke tyk nok, da lad den kun staae paa Ringerne, efterat Rømmen er aftaget, indtil den bliver suur og tyk nok.

            Ved 3die Post hører jeg man Skriger: "Hvorledes skal vi spise utættet Melk, nei, det giør vi paa ingen Maade!". Ja ja, bliver Svaret, naar I ikke skiøtter om at have godt Smør, som I kan faae godt betalt saa giør som I synes, men tæt dog i det mindste ikke mere Melk end I spise, thi begribeligt er det, at Kraften som I trække i Melken af Rømmen, ikke kan bevirke Smørrets Godhed, og naar man kun tætter noget af Melken maa Smørret blive bedre, end naar al Melken tøttes.

            I Anledning af 6te og 7de Post mumler maaskee Een og Anden: "Paa den Maade bliver vort Smør ikke tungt nok." - Men da de som tænke saaledes maa være Falsknere, som hverken skamme sig ved at have slette Vare, ikke heller undsee sig ved at være Bedragere, som vil sælge Folk Lage og Salt for Smør, og det desuden ikke er Fordeel at have slet Smør, fordi det betales meget mindre end det Gode: saa værdiger man saadanne foragteelige Indvendiger intet Svar.

            At ovenmeldte Maade at tilvirke Smør ikke er blot et Indfald, men at den i flere Aar er bleven brugt i mit Huus, derom kan jeg forsikre de Tvivlende; som og, at samme Maade nøiagtigen følges i Opdal, Røraas og flere Bøygder, hvor man i Almindelighed har udmærket godt Smør.

Norsk Landboeblad No 11

16. mars 1811