En Maade at brygge Øl, som ikke er almindelig bekiendt...

En Maade at brygge Øl, som ikke er almindelig bekiendt, men simpel og meget nyttig for tarvelige Landboehuusholdninger, især i Kornmangelstider, ved, at meelmalet Malt at faae godt Øl og siden benytte det aftrukne Meelmakt, til Blanding i Fladbrøddei. Det skeer saaledes: Maltet skraaes ikke, men males som et grynagtigt Meel (ikke for meget fiint). Naar man deraf vil brygge og har Karrene færdige, da, til en Kiedel af en Tøndes Størrelse, tages en Vog Maltmeel og udrøres med koldt Vand i Kiedelen, til den er saa fuld som den kan beqvemt sydes, derpaa lægges Brænde under Kiedelen og strax maa man begynde med en bred Spade at røre ganske flittigen, især frem og tilbage over Bunden, at intet af Melet skal lægge sig paa Bunden eller svies, man lader det syde dobbelt saalænge som fersk Fisk koges, derpaa øses det op i Baljer eller Bøtter og saa hastigt som mueligt slaas op paa Kostekarret, hvorover maa være lagt og uden paa Stavene fasthæftet et grovt Hamplærrets Lagen, dannet til en Bug, som en halv Sæk, ned i Karret, hvorigiennem Vørten (Urten) sies. Under Lageners Bug haves et lille Bræt paa et Stillads fra Karrets Bund, hvorpaa Lagenet hviler, at det vaade Maltmeel ei skal strække Lagenet for meget ud. Har man en mindre eller større Kiedel, proportioneres det tørre Maltmeel derefter. Mellem hver Kiedel som paaslaaes, dækkes Kostekarret over med et Klæde. Naar Alt er kogt og paakommet, løses Kostekarrets Tap, og man kan have kogheed Enelaug til at slaae skaaleviis indover Maltet i Lagenet, for at lave til et tyndere Øl; dog maa man ikke pine dette Malt for meget ud, men strax efter og i næst-paafølgende Dage, før det taber sin Fugtighed og Sødme af sidste Vørt, (der, som sagt, ei maa være ganske udpint), opbruge og bage det blandt godt Havremeel til Fladbrød, som bliver bedre end Manges Lættebrød, især af godt Bygmalt, og saaledes kan af samme Korn faaes baade Øl og Brød. Det kan og koges til en saakaldet Bagstegrød.

                At Islandsk Mos kan bruges baade iblandt Humle og isteden for Humle, er af Flere her i Omegnen forsøgt.

Norsk Landboeblad No 51

 21. desember 1810