Ved Aarsskiftet

Jule-Sommer spaaer Paaske-Vinter, var i Henseende Veirliget de Gamles Meninger. - Saa gav og nu Aarets sidste Uge mild Luft, Tøeveir, Regn og Vandflom, som brækkede Isen i alle Elve, saa den gik dundrende ned til Søen. Thermometret visende 4 a 5 Graders Varme, og Barometret ved Ustadighedspunkten.

            I alt dette Veirligt ligger dog Færskvandsisene, og Jordens Overflade tiltæller, saa at Vexternes og Træernes Rødder ikke egentlig befinde sig i nogen Sommer.

 

            Noget om Sæterboets Drift, fortsat fra forrige No.

Hernæst kommer Udgiveren atter fram med Anmærkninger om den megen og kostbare Gjødseljord, som ligger unyttet paa Sæterne; thi nu i disse Tider, da Jordfrugterne ere saa dyre, og vanskelig at erholde, maatte man hverken spare Umag eller lade sig blende af Fordomme, med nye Foretagender til Jordgjød­ningens Forøgelse, betænkende, at vi ikke have de Fordele som vore Fædre, i de store Fiskeriers Aaringer, da de fleste Landmænd, endog Daleboerne, søgte Udhavet, og ofte i en Uge fiskede saa meget, at naar de solgte Fisken til Kræmmerne ved Kysten kunde igen kiøbe een Tønde Rug, Byg, eller en Skottemeel Sæk.

            Alt for mange bleve heraf saa uekonomiske eller daarlige, at de foragtede eller forsømte Jordforbedring og Gjødsels Benyttelse; altsaa Skade, at Fiskerierne, som af Nogle kaldtes Søndmørs Guldmine, gave Anledninger baade til Ødselhed og Jorddyrkningens Forfald, saa at man nu har vanskeligt at faae det Nyttige i den Stand, som er giørligt og ønskes.

            Her bliver det om den Gjødsel som er tilovers fra de Frugters Dyrkning der i forrige No. var omvandlet, at den betids om Høsten maa sammenbringes og opstables i smaa Stakke, for at bringes paa Sneføret, hvor der lader sig kjøre og da bedst i saadanne Slæder som de brugelige Kulkurve, men hvor Veiene ere saa vanskelige, at ei kan kjøres, maa den bæres hjem i dertil dannede Caagekasser.

            Men her kan jeg atter vente mange Fordommer og Indvendinger imod Begyndelsen af det Brug at bære Gjødsel da man hvor den ei kan kjøres, bringer den nødiget afsted, og jeg svarer strax: Bær man ikke saa mangen svær Byle hjem fra Udmarkerne; ja endog paa sine Steder hele Høestable og Barksække, og hvorfor skal ikke de Materialer bæres som forædler vor Jordbund, eller hvorfor skal vi foragte den Skik, som vi for andre Egners værdige Landboer giøre Brug af. Saaledes veed vi Færøeboerne, vort Norges Naboer bær Gjødselen ud til deres Agre. Fra det for Dyrkning og Frugtberedelse faa særdeles bekiente: Amagerland tæt ved Rigernes Hovedstad København, veed man, at Markepigerne, der bringe Melk i Staden, bære Gjødsel med sig tilbage for at fremme Jorddyrkningen. Og hvad Exempel haves ikke i Borgeren Foswinckel i Bergen, som, naar Betlere, saavidt foragt at de kunde gaae et Stykke Vei, bad ham om en Styper, paalagde han dem først at bære en Caagekase med dyrket Jord eller Gadeskarn op til Storfielders Biergsider, derpaa gav han dem 4, 6 eller 8 ss. og det var Begyndelsen til den ? og beboelige Stand, som dette Fjeld nu prunfer af.

            Af Handels- og Industri-Tidenden.

            Middel til stedse at have frisk Gjær.

Efter Brygningen øses Gjæren i en Servier eller andet Kiæde, ombindes og lægges i et Aar paa Aske, hvilken ligeledes strøes over hele Klæder og pakkes vel til; man lader det nu saaledes ligge 24 Timer eller noget mere, da Asken tiltrækker al Fugtigheden, og Gjæren bliver som en tyk Deig. Denne lægges siden paa et Bræt for at tørres ved mild Varme i en Ovn eller andensteds. Den brækkes derpaa itu, og giemmes i en Pose.

            Naar man skal bruge af denne tørre Gjær, tages en Haandfuld eller mere deraf, og opløses i varmt Vand. Vil man saaledes efter enhver Brygning giemme Gjæren, skal man til al Brug have stadig Overflod deraf, baade for sig og Naboen, især da den saaledes lader sig forsende og giemme frisk og god. - Enhver, der veed hvor vanskeligt det ofte er at erholde god Gjær, især paa Landet, indseer letteligen, hvilken Nytte denne simple Maade at gjemme frisk Gjær medfører.

 

For dette Landboblad, hvis Aargang er bestemt til 16 No. og Tittelblad med Register, er af den Kongelige Sentralpost­direction Betalingen for nærværende Aar fortsat 1 Rbd. 80 ss. N. B. pr. Sæt.

 

            Udgiveren til Læserne.

Dette Almueblad, hvis 4de Aargang hermed endes, har i sidste Aar tabt saa mange af de udenfor Districtet sig opholdende Abonnentere, at Udgiveren seer sig anlediget at omdanne dets Indhold helst til Omegnens Tarv og Smag og deriblant under en Tid som, sit sidstforløbne Aaringer, da ingen nye eller af Ungdommen attraaede Oplysningsbøger kan bekommes her paa Landet, efter Mange Ønsker at gjøre Forsøg med et kort Udtog af Naturhistorien, meddeelt ved Landbobladet. Formatet bliver altsaa ved kommende Nyeaar forandret fra Qvart til Octav, et Halvark hvert No., og deraf oftest 2de Blade for Naturhistorien, som for det første begynder med Dyreriget og fortsættes ved en kort Beskrivelse over de fleste bekiendte Dyr, Fugle i og udenfor Europa, samt Figurer i Træsnit saa nogle udmærkede af enhver Slægt, paa det at Landboe-Ungdommen af hvilke de fleste aldrig seet Kobbere eller udførlige Anviisninger i disse og lignende Fag, kunne giøre sig en nogenlunde begribelig Forestilling ogsaa om de Dyr der er udenfor Egnen.

Subskription paa Landboebladets Femte Aargang modtages paa alle Norske og Danske Postkontorer og Postaabnieristeder. Aargangen bestaaende af 16 No. samt Tittelblad og Register.

             Ved Aarsskiftet.
Gud! du boe i vore Egne,
            Evig ved dit Guddoms Ord!
Lad dit Rige allevegne
            Bredes ud, hvor Slægter boer!
Vær vor Arve-Konges Skiold,
Staae ham bi mod Svig og Vold!
            Kongens Land velsignet være,
            Og en frugtbar Grøde bære!

 

Norsk Landboeblad No 16
31. desember 1813