Ved Aarsskiftet

Jule-Sommer spaaer Paaske-Vinter, var i Henseende Veirliget de Gamles Meninger. - Saa gav og nu Aarets sidste Uge mild Luft, Tøeveir, Regn og Vandflom, som brækkede Isen i alle Elve, saa den gik dundrende ned til Søen. Thermometret visende 4 a 5 Graders Varme, og Barometret ved Ustadighedspunkten.

            I alt dette Veirligt ligger dog Færskvandsisene, og Jordens Overflade tiltæller, saa at Vexternes og Træernes Rødder ikke egentlig befinde sig i nogen Sommer.

 

            Noget om Sæterboets Drift, fortsat fra forrige No.

Hernæst kommer Udgiveren atter fram med Anmærkninger om den megen og kostbare Gjødseljord, som ligger unyttet paa Sæterne; thi nu i disse Tider, da Jordfrugterne ere saa dyre, og vanskelig at erholde, maatte man hverken spare Umag eller lade sig blende af Fordomme, med nye Foretagender til Jordgjød­ningens Forøgelse, betænkende, at vi ikke have de Fordele som vore Fædre, i de store Fiskeriers Aaringer, da de fleste Landmænd, endog Daleboerne, søgte Udhavet, og ofte i en Uge fiskede saa meget, at naar de solgte Fisken til Kræmmerne ved Kysten kunde igen kiøbe een Tønde Rug, Byg, eller en Skottemeel Sæk.

            Alt for mange bleve heraf saa uekonomiske eller daarlige, at de foragtede eller forsømte Jordforbedring og Gjødsels Benyttelse; altsaa Skade, at Fiskerierne, som af Nogle kaldtes Søndmørs Guldmine, gave Anledninger baade til Ødselhed og Jorddyrkningens Forfald, saa at man nu har vanskeligt at faae det Nyttige i den Stand, som er giørligt og ønskes.

            Her bliver det om den Gjødsel som er tilovers fra de Frugters Dyrkning der i forrige No. var omvandlet, at den betids om Høsten maa sammenbringes og opstables i smaa Stakke, for at bringes paa Sneføret, hvor der lader sig kjøre og da bedst i saadanne Slæder som de brugelige Kulkurve, men hvor Veiene ere saa vanskelige, at ei kan kjøres, maa den bæres hjem i dertil dannede Caagekasser.

            Men her kan jeg atter vente mange Fordommer og Indvendinger imod Begyndelsen af det Brug at bære Gjødsel da man hvor den ei kan kjøres, bringer den nødiget afsted, og jeg svarer strax: Bær man ikke saa mangen svær Byle hjem fra Udmarkerne; ja endog paa sine Steder hele Høestable og Barksække, og hvorfor skal ikke de Materialer bæres som forædler vor Jordbund, eller hvorfor skal vi foragte den Skik, som vi for andre Egners værdige Landboer giøre Brug af. Saaledes veed vi Færøeboerne, vort Norges Naboer bær Gjødselen ud til deres Agre. Fra det for Dyrkning og Frugtberedelse faa særdeles bekiente: Amagerland tæt ved Rigernes Hovedstad København, veed man, at Markepigerne, der bringe Melk i Staden, bære Gjødsel med sig tilbage for at fremme Jorddyrkningen. Og hvad Exempel haves ikke i Borgeren Foswinckel i Bergen, som, naar Betlere, saavidt foragt at de kunde gaae et Stykke Vei, bad ham om en Styper, paalagde han dem først at bære en Caagekase med dyrket Jord eller Gadeskarn op til Storfielders Biergsider, derpaa gav han dem 4, 6 eller 8 ss. og det var Begyndelsen til den ? og beboelige Stand, som dette Fjeld nu prunfer af.

            Af Handels- og Industri-Tidenden.

Jul 1813

Lige til Juul var Veirliget i denne Maaned meest bestandigt, med taalelig Kulde, oftest sagteblæsende Vinde eller stille. Iis og Jordtælle roligt liggende; et Halvalen høit færskt Sneelag bedækkede Jorden, og paa sine Steder fremmede Slæde­føret; men mærkeligt, at ved denne Aarstid og et saa passeligt Sneelag, saa ganske lidet eller intet søgende Viidt spores i Egnens Skove eller Fjelde, saa at den Syssel at gaae paa Jagt efter Fugle og Harer, maa nu ophøre.

            Fiskerierne, som især næst for Juul forsøges med Flid, gav i Fiordene ganske lidet, og for Mange intet. Men for Havkyst-Beboerne, som i de roligste Dage reise i Otten nogle Mile ud paa Havet, brugte Snøret om Dagen og tilbage ved Nattens Komme, lykkedes det nogle saa vel at de, foruden selv at vorde forsynede, ogsaa kunde overlate sine Naboer Julefisk.

            Som Følge af en knap Høst, og Frygt for Kornmangel, blev Ølbrygningen til denne Juul i Almindelighed sparsom, og hos mange Familier ingen, saa at denne Omegns Beboere herudi, som i mere, udmærket sig ved at iagttage den strængeste Tarvelighed.

             En Melkesuppe, S? og Fladbrød, og nogle Stykken færsk eller ludet Fisk, ere Juleaftens Retterne og en Bolle Øl, hvor den haves. Juledags Morgen en Lævsekling eller Julekage af Bygmeel, med Øl eller Melkeblande, føred man reiser til Kirken. Juledags Middagsspise en Mylje af Fladbrød og Kiødfedt, og til Aftens kogt Kjød og Kjødsuppe med Næper udi; og hermed har man da Summen paa Juleretterne. At drikke sig en Ruus, som før var Skik i Julen, høres nu ikke mere.

            Juleaften gik Veiret om til Tøe og Mildt, og Skyerne gave Regn og Slud Julenattem: noget som de gamle Fædre ansaae som et kjært Spaadomstegn for en kommende riig Høst, naar Skyerne dryppede Julenatten.