Sidste Torsdags-Morgen, som den eneste i 2de Uger har her havt klart Veir, havde vi paany den Fornøielse at kunde observere Planeten Venus som Morgenstierne, og hver klar Morgen i denne Vinter vil sees at komme frem mellem Østen og Syden. I sidste December gik den saa nær Solen, at den ei kunde sees, men sidste Tirsdag var den i Selskab eller Sammenkomst med Maanen, hvilket efter Almanakkens Anviisning vil i dette Aar skee den 19de Februar, 21de Marts, 19de April, 18de Maji, 16de Juni, 17 Juli, og da tillige med Jupiter, videre: 16de August, hvorefter den igien nærmer sig Solen, og først ved Aarets Slutning eller ved Begyndelsen af 1812 vil komme frem som Aftenstierne. - Om denne Planet har de Stiernekyndige givet os saadan Beskrivelse:
"Planeten Venus er den skiønneste iblandt alle Planeter. Dens Glands er saa stærk, at den, der har et skarpt Syn, kan endog see den om Morgenen nogen Tid efter Solens Opgang. Denne prægtige Stierne sees enten i Østen førend Solens Opgang, eller efter dens Nedgang i Vesten. Dens egen Bevægelse, naar den end antages meget lempeligen, er den dog 1 Grad, 36 Minuter 8 Sekunder, eller omtrent 3 Fuldmaanebredder, hvorudover den strax falder i Øinene. Af alle Planeter er Venus den som afviger meest fra Ekliptiken, thi dens Afvigelse er 8 totrediedeels Grader. Dens Vandring omkring Solen fuldendes næsten i 223 Dage, og Bevægelsen omkring dens egen Axel skeer i 23 Timer og 20 Minuter. Venus er ellers omtrent een Tiendedeel mindre end vor Jordklode, og er, i sin Middelafstand, ikke over 20 Millioner Mile borte fra Jordkloden."
Norsk Landboeblad No 4
26. Januar 1811