dersom Nogen dyrker Gud paa en anden Maade end vi, da bør vi derfor hverken foragte eller forfølge ham

Klogskabs-Regler for Landboeungdom; i Anledning Opfordring.

I Almindelighed bør man stræbe, at gjøre sig sine Pligter og de Forbindelser, hvori man staaer, vel bekiendt: at føre et saadant Levned, som man i Henseende til Gud, sig selv og sin Næste, bør føre det: at foresætte sig de bedste Hensigter i alle Foretagender, og at anvende de bedste Midler til deres Opnaaelse. Især kan følgende Klogskabsregler iagttages:

1. Man stole aldrig paa Mennesker eller paa sin egen Forstand, men allene paa en forsonet Gud i Himmelen.
2. Man bør ei giøre Gield uden høi Fornødenhed, og betale den saa snart som mueligt. Man vogte sig saa godt man kan, at antage ufortiente Velgierninger. Saligt er det, heller at give end at tage. Ap. Giern. 20. 35. 
3. Høflig, venlig og tienstfærdig bør man være imod Alle, og man kan, som en Tilskyndelse til bemeldte Dyders Udøvelse, holde sig forsikret; at ethvert Menneske, endogsaa det ringeste af Stand, engang ved Leilighed kan gavne eller skade. 
4. Man vogte sig for Mistanke og Mistillid til ærlige Folk, og troe ei alt det Onde som tales om dem. Men man fæste ei heller Tillid til dem, man ikke kiender tilfulde, og man aabenbare dem ikke sine Hemmeligheder uden høi Fornødenhed. Om et Menneske, der ikke har Religion, kan man være forsikret, at det hverken har Samvittighed eller sand Dyd. Men dersom Nogen dyrker Gud paa en anden Maade end vi, da bør vi derfor hverken foragte eller forfølge ham.
   
   
   
5. Man hykle ei for Nogen, men tale Sandhed, og hvor denne ei tør tales, der bør man heller tie, end forrade Sandhed. Aldrig maa man hjelpe sig med de saakaldte Nødløgn.
6. Man søge deres Venskab og Tilbøielighed, med hvilke man staaer i Forbindelse. Især bør man stræbe at giøre sig elsket af dem, under hvis Befaling man staaer, uden at smigre for dem. Ligeledes skal man søge at vinde sine Underhavendes Tilbøielighed, uden at ophøie sig med Stolthed over dem. 
7. Man vogte sig for at dømme om Nogen, især i ubekiendte Folks Nærværelse. Man tale i Almindelighed ikke gierne eller meget om Andres Feil, og ikke heller for meget om sig selv. 
8. Man befatte sig ikke med at dømme om Øvrighedens og sine Foresattes Forhold, og man tale aldrig noget Uanstendigt om dem, end ikke i Tilfælde, da de virkelig kunne have forseet sig. 
9. Paa ærligt Navn og Rygte bør man holde, og søge, saavidt mueligt, at undgaae Mistanke og Skin af Ondt. 
10. Man roser sig ikke selv, og man aabenbare ikke sine Feil for Enhver.

Norske Landboeblad No 40
5. oktober 1810