Noget om Gjødningsmidler.

(Paa Udgiverens Vegne, og i hans Sygdoms Tilfælde, uddraget af hans Manuskript om Jordforbedring, og her givet Plads, ved Rasmus Aarflot)

Gjentagne Anvisninger og Opmuntringer til Sparsomhed, i Brug af alle til Brød-Surogater anvendelige Midler, har Udgiveren fundet at have sin Nytte. Men kan ikke nok ivre sig over, at saa mange til Jordgjødsel fortrinlige Stoffer ligge ubenyttede, foragtse, eller af sin Nytte Mængden ubekiendte!

Iglegræsset, er Ukrud paa mange Norges Enge, helst udi fugtige og kolde Myhrer. For Qvæget er det en giftig Urt, og for Slaattemandens Lee, et tungt og fløvgiørende Græs. For at udrydde, og faae Nytte af denne Græsart, lader man strax forend Græsset skal afslaaes, sine Arbeidsfolk gaae fordeelte et lille Stykke fra hinanden over Engen, at oprykke Iglegræset med Rod, og lægge det i smaae Stokke til man kan føre det hen til Giødningskielderen, hvor det nedlægges lagviis blant udluftet Myrmuld, og siden i et Par Maaneder, saa ofte mueligt, overdrænkes med Urin, Vaskervand, o. d. l. Denne bliver en ypperlig Giødsel.

Høymul, er et Ugræs, som ved dets store Rødder bort­trækker megen Fedme, til Tab for de dyrkede og nyttige Vexter. Mangesteds sees der i skareviis blant Kornet, og tiener Spurrer og andre Fugle til at side paa og have Tilhold udi, medens de nedhakke og opæde Kornaxene. Denne Plante, som lidet eller intet tienlig til Qvægfoder, giør større Nytte forraadnet til Gjødsel; og som den voxer, foruden paa Agrene, ogsaa i fede Enge og Agerrener, vil Samlingen skee beqvemmest paa følgende Maade: Om Foraaret, da Roden nyst har skudt Blade, bruges en Jernspade, med hvilken enhver Rod med sine Grene og den mellemholdende Muld opvrikkes. Man bringer disse med Rødderne opstukne Ruder eller Torvterninger, hen til Gjødningskjelderen, hvor de behandles paa sams Maade som med foranførte, men Hullerne fyldes igien med finanskaarne Torver af de mavreste Enge, og jevnt tiltrædes.

Endvidere kan og benyttes til Gjødselblanding Rødder og Stilke af Hundeslænge, Syreskræppe, Buegræs, Tidsler ec. Kort Sagt, alle paa Agre og Enge unyttige og skadelige Ugræsvexter.

Fausk, som, i Skovegne gives i Mængder, der er ganske for raadnede Træstubber og Rødder, er og en Slags Gjødselcompost. Men her maa giøres Forskiel paa hvilkeslags Stubber, det har været; thi Fausk af Birk og Asp vil have andreslags Blandinger, end af Ore, Hassel og Rønetræe. Fausken af Birketræer har, ligesom Birkeasken, et Slags Ludsaltlevninger blantt sig, derfor blandes den med Leer eller gammel Muurkalk, hvilken formilder det alkaliske Salt, som gierne er tilstæde udi Birketræets Fausk. I Fausk af Aspetræet er ogsaa enslags Syrlighed, som ved Leer eller gammel Muurkalk formildes.

Foruden Stubbefausk, nyttes ogsaa nedfaldne og forraadnede Grene, naar de kun kan bankes i Stykker, og tilligemed Rodfausk blive liggende i Gjødningvand en Halv- eller Fjerdingsaars Tid førend de bringes ud paa Ageren, hvor saaden Gjødsel helst nedpløves som Underrae, og da bliver til Muld. I Særdeleleshed er denne Slags Giødsel fortrinlig til at formindske Ugræset.

Fortørret, affaldet og raadnet Løv, som ved at sammenrag­te opsamles mellem Træerne, bliver og en god Gjødselblanding.

Men hvorlænge skal man see Koekaserne, i Græsgroetiden om Vaaren og Haabeitet i Efterhøsten, da Qvæget giøder meest, ligge optuede paa Engene og Bøemarkenne, uden at vorde opsamlede og hjembragte til Gjødning Formerelse? Forsøg har lært, at enhver saadan Koekase kan gjødsle en Qvadrat Fod, og derpaa voxe 40 a 50 Ax, som afgive omtrent en Pægel eller Tints Korn, og naar blant en stor Qvæghjord, enhver Ko kan lægge 3 a 4 om Dagen, hvilken Fordeel naar de blive benyttede, er herved Udgiverens Hensigt at gøre sine Landsmænd opmærksomme paa.

Hvad som her er sagt om Koekaserne, gjelder og noget lignende om Hestegjødsel, som paa samme Tid og Maade falder paa Marken.

 Norsk Landboeblad No 14
27. november 1813

Sogneselskaben for Almuens Fremme i Voldens Præstegjeld

Gjentagende maa vi prise Forsynet, naar vi hensee til Aarstiden, og hvor betids og vel Jordfladens Afgrøde i denne Egn blev indhøstet, saa at de fleste Familier allerede nu har aftærsket, og tillavet sig en hyggelig Vinter-Provision, samt see sig forsynede med løfterigt Sædekorn til nærmeste Foraar.

Derimot erindre vi os denne Maaneds første Dage forrige Aar, da vi endnu bekymringsfuld syslede paa Agrene og Marken, ved at faae tørret og indbjerget det bedærvede eller mavre Korn, som truede med Døden, men blev imod Manges Formodning, den vigtigste Lære og Kundskabs Artikel, som i sit Slags, og saa heldigen har virket paa Landboen, mere end 100 Aar.

Denne Efterhøst, har Veiret været ugentlig afvexlende med Regn, Snee, Tørveir, tørre og milde Vinde, oftest sydlige og vestlige, men vore Fjelde allerede i 6 Uger sneebedækte.

Fiskerierne ville her ingensteds lykkes.

 

Om Sogneselskabet.

Sogneselskaben for Almuens Fremme i Voldens Præstegjeld, stiftet paa Universitetsfesten i Decbr 1811, holdt sit 6te ordentlige Møde, og første Generalforsamling paa Ørstenvig sidstleden 1ste Novbr, hvor, og til hvilken Tid, Præmier for første gang skulde uddeles. Men som Selskabets Kasse var svag, havde endeel bekomne Skrifter at betale, saa troede Bestyreren, at passende Bøger vilde opmuntre mere, end nogle faa eller flere Dalers Penge, og derfore af sit Bogtrykkerie og lille Litteratur-Samling sammenhæftede forskiellige almeennyttige Stykker, med et foran eget Tittelblad: "Præmiebok ec.", og med disse og et lille Penge-Tillæg, bleve følgende, som af Selskabet tilkjendt Præmie, belønnede: