Gjentagne
Anvisninger og Opmuntringer til Sparsomhed, i Brug af alle til Brød-Surogater
anvendelige Midler, har Udgiveren fundet at have sin Nytte. Men kan ikke
nok ivre sig over, at saa mange til Jordgjødsel fortrinlige Stoffer ligge
ubenyttede, foragtse, eller af sin Nytte Mængden ubekiendte!
Iglegræsset, er Ukrud paa mange Norges Enge, helst udi fugtige og kolde Myhrer. For
Qvæget er det en giftig Urt, og for Slaattemandens Lee, et tungt og
fløvgiørende Græs. For at udrydde, og faae Nytte af denne Græsart, lader man
strax forend Græsset skal afslaaes, sine Arbeidsfolk gaae fordeelte et lille
Stykke fra hinanden over Engen, at oprykke Iglegræset med Rod, og lægge det i smaae Stokke
til man kan føre det hen til Giødningskielderen, hvor det nedlægges lagviis
blant udluftet Myrmuld, og siden i et Par Maaneder, saa ofte mueligt,
overdrænkes med Urin, Vaskervand, o. d. l. Denne bliver en ypperlig Giødsel.
Høymul, er et Ugræs, som ved dets store Rødder borttrækker megen Fedme, til
Tab for de dyrkede og nyttige Vexter. Mangesteds sees der i skareviis
blant Kornet, og tiener Spurrer og andre Fugle til at side paa og have Tilhold
udi, medens de nedhakke og opæde Kornaxene. Denne Plante, som lidet eller intet
tienlig til Qvægfoder, giør større Nytte forraadnet til Gjødsel; og som den
voxer, foruden paa Agrene, ogsaa i fede Enge og Agerrener, vil Samlingen skee
beqvemmest paa følgende Maade: Om Foraaret, da Roden nyst har skudt Blade,
bruges en Jernspade, med hvilken enhver Rod med sine Grene og den
mellemholdende Muld opvrikkes. Man bringer disse med Rødderne opstukne Ruder
eller Torvterninger, hen til Gjødningskjelderen, hvor de behandles paa sams
Maade som med foranførte, men Hullerne fyldes igien med finanskaarne Torver af
de mavreste Enge, og jevnt tiltrædes.
Endvidere
kan og benyttes til Gjødselblanding Rødder og Stilke af Hundeslænge,
Syreskræppe, Buegræs, Tidsler ec. Kort Sagt, alle paa Agre og Enge
unyttige og skadelige Ugræsvexter.
Fausk, som, i Skovegne gives i Mængder, der er ganske for raadnede
Træstubber og Rødder, er og en Slags Gjødselcompost. Men her maa giøres
Forskiel paa hvilkeslags Stubber, det har været; thi Fausk af Birk og Asp vil
have andreslags Blandinger, end af Ore, Hassel og Rønetræe. Fausken af
Birketræer har, ligesom Birkeasken, et Slags Ludsaltlevninger blantt sig, derfor
blandes den med Leer eller gammel Muurkalk, hvilken formilder det alkaliske
Salt, som gierne er tilstæde udi Birketræets Fausk. I Fausk af Aspetræet er
ogsaa enslags Syrlighed, som ved Leer eller gammel Muurkalk formildes.
Foruden
Stubbefausk, nyttes ogsaa nedfaldne og forraadnede Grene, naar de kun kan
bankes i Stykker, og tilligemed Rodfausk blive liggende i Gjødningvand en Halv-
eller Fjerdingsaars Tid førend de bringes ud paa Ageren, hvor saaden Gjødsel
helst nedpløves som Underrae, og da bliver til Muld. I Særdeleleshed er
denne Slags Giødsel fortrinlig til at formindske Ugræset.
Fortørret, affaldet og raadnet Løv, som ved at sammenragte opsamles mellem Træerne, bliver og en god Gjødselblanding.
Men
hvorlænge skal man see Koekaserne, i Græsgroetiden om Vaaren og Haabeitet i
Efterhøsten, da Qvæget giøder meest, ligge optuede paa Engene og Bøemarkenne,
uden at vorde opsamlede og hjembragte til Gjødning Formerelse? Forsøg
har lært, at enhver saadan Koekase kan gjødsle en Qvadrat Fod, og derpaa voxe
40 a 50 Ax, som afgive omtrent en Pægel eller Tints Korn, og naar blant en stor
Qvæghjord, enhver Ko kan lægge 3 a 4 om Dagen, hvilken Fordeel naar de blive
benyttede, er herved Udgiverens Hensigt at gøre sine Landsmænd opmærksomme paa.
Hvad som her er sagt om Koekaserne, gjelder og noget
lignende om Hestegjødsel, som paa samme Tid og Maade falder paa Marken.
Norsk
Landboeblad No 14
27. november 1813
27. november 1813