Uår og kornmangel

Blandt Vaarvirkninger hører, at Stæren saaes i vore Træer d. 16de. Tielden ankommen til vore Søstrande d. 18de. Paask­lillien fremskudt i Tverhaand over Jorden, og har sat Blomsterknop. Ribs og Stikkels Løvknopper aabnes. Silletræet har Palmer (Blomster). Skaden bygger Rede, Orfugle leege. Ingen Iis i Søer undtagen de øverste Fieldvandes, og ingen gammel Vintersnee paa de dyrkbare Jorder; men Fieldegnene jævnt belagde. Martsmaaned, har hele Tiden her i Egnen været anseet for at have sine Merkværdigheder. Derfra vare de fleste, de Gamles Udsigter, om Aaret skulde medføre Krig eller Fred.  Om Qvægfodertrangen vilde vorde dræbende.  Om Vintersnebræen var borte, eller var under Optøing, at Pløiningen i en haabfuld Tid kunde foretages. Om Fiskerierne vilde vær hjelpende eller berigende for en Egn m. m. Men aldrig, aldrig, det Udgiveren har Efterretninger om, har nogen Martsmaaned i flere Aarhundrede gaaet forbi med større Skygge end Nærværende, da saa mange Familier ikke mere eie en Haandfuld Korn, hverken til Brød eller at kaste i deres Ager.