Marts og April gav os barsk Vinter. Sneen i Dale og Fieldegner til 4 a 5 Alen, og endda mere hvor
den enten ved Drivfog eller Skredeløb er sammendynget. Kulden har mangen
Morgenstund naaet 6 til 7 Grader. Vindene oftest Nord og Nordvestlige. Luften
sielden klar, Nordlysene, i denne Sneevejrstid eller foregaaende Vinter, ikke
seet herfra,
Hele Søndmøers
Vaar-Torskefiskerie, kan for dette Aar neppe tegnes over 500 Rdlr., og hvad er
det imod de anvendte Bekostninger og Tidsspilde.Qvægfodermangelen
truer i denne Tid.
Om Hielp i
Vaarnød.
Vaarnød er her det samme som en farlig Foermangel, og hvor mandigen
vore Fædre ofte har frelst sit Qvæg i saadanne Farestider, har vi sikre
Fortællinger om: Hvorledes i Foraaret efter store Sneevinter, som man kalder
dem, hver arbejdsfør Karl i Morgenstunden med Tryver under Skoene og en Sæk paa
Nakken, Øx og Skavl i Beltet, reiste til Fjeldskovene, neddyngede Rognetræer,
afskavede Barken og fyldte i Sækken, sammenbandt de smaa Grene eller
Rogneqviste i et Knippe, lagde Lidser om Sækken at den derved kunde bæres ved
Karlens Skuldre tvers paa Ryggen; Qvisteknippet lagdes ovenpaa den fyldte Sæk,
som ofte holdt en Tønde Bark, og saaledes mangesteds 1 Mils Vej, mere eller
mindre, hiem igien paa Tryverne; hvilket i længeliggende Vaarsnee, maatte
udholdes daglig i 3, 4 til 6 Uger.
 |
| Måla bark. |
