Ikke længe efter at jeg var konfirmeret, forfattede jeg nogle Sange, som dog hverken mine Forældre eller nogen Anden vidste Noget om, med Undtagelse af mine Søstre, da vi vare saa fortrolige, at hvad den Ene vidste, det vidste som oftest ogsaa de Andre.
Naar den Tid da kom, at jeg skulde forlade Fædrenehjemmet og vi skulde skilles ad, begjærede den Ældste af mine Søstre at faa laane disse Sange for en kort Tid, hvilket hun ogsaa fik. Dette var i Aaret 1816.
Eet Aar derefter døde min Fader. og da han laa paa sit Sidste, faldt det min Søster ind, at Fader ikke havde seet eller vidste Noget om disse Sange, og hun troede, det dog ikke kunde skade, om han fik se dem, før han døde. Hun besluttede derfor at vise ham dem, hvilket hun ogsaa gjorde.
Da min Fader havde gjennemlæst dem, ordnede han dem, eftersom han fandt dlet mest passende og skrev til Titel: ”En gudelskende Sjæls opbyggelige Sange.” Derpaa leverede han dem til min Broder og bad ham, ikke at forsømme, ved Trykken at lade dem komme for Lyset.
