Men hvilken en Feighed er hos dig nedlagt:
Salpeter og Svovldunst gjør dig forsagt,
Ei mere paa Stedet du hviler.
Hvis krudrøfte Lapper af Papir og Blaar
Hist i og om Ageren gjemte man faar,
Du Bamse fra Flaaten straks iler.
Naturen har mange forborgene Ting,
Og simpleste Raad kan i hastigste Sving
Et Onde modstaa og afvende.
Thi lader os love Almagten med Flid,
Som Middelet skaber og rammer den Tid
Fornuften dens Nytte skal kjende.
Udaterte dikt, gjengitt i M. Aarflot ”Sivert Aarflot og hans samtid”, Volda 1951