Men idyllen kunne bli broten av ein nærgåande bamse

Bredlabbede Bamse med tunge Fjed,

Vor modnende Ager hvi træde du ned

Og Havren af Straaet bortdrager?

At Maaden dig bedre kan være bekvem,

Du liggende langsomt kun flytter dig frem

Og Ageren over dig rager.

Naturen gav Byggen et Vaaben mod dig,

Dens Avner i Halsen fasthængende sig,

At Bjørn, du maa hoste og skryde.

I stræben at svælge blir Garnerne fuld,

Her vrikkes paa Hoved og sparkes i Muld,

Tørt Gjæstebud blir de at nyde.

Han og kameratane hans kunne også jakte på fuglar...

Orrhane og orrhøne fra
Naumann: Naturgeschichte
der Vogel Mitteleuropas
wikipedia.org/wiki/Orrfugl

Min smukke Orhane, hvor mange de Fjed

I voksende Aar

Paa Afrang jeg driftig Skosolerne sled,

Tit Ønsket ei naaer.

I Krattet du lægte med surrende Røst,

Da hist og nu her.

Dog oftest før jeg der fik Bøsseskud løst

Dig Vingerne bær.

Men saa jeg dig sidde paa Birketræ-top,

Jeg var da ei seen,

I Sigte jeg tog din sortglinsende Krop,

Som svimled paa Green.

Til Knaldet stod Zelidon bag ved mit Knæe,

Straks skynder han sig,

Og sparsom han griber det faldende Kræe

At bære til mig.

Saa muntre og skyldfrie løb Dagene hen,

Jeg vandt eller ei.

Dog anden Gang lige fornøiet igjen

Gik Skytteren Vei.

Udaterte dikt, gjengitt i M. Aarflot ”Sivert Aarflot og hans samtid”, Volda 1951