Klogskabs-Regler for Landboeungdom; i Anledning Opfordring.
I Almindelighed bør man stræbe, at gjøre sig sine Pligter og de Forbindelser, hvori man staaer, vel bekiendt: at føre et saadant Levned, som man i Henseende til Gud, sig selv og sin Næste, bør føre det: at foresætte sig de bedste Hensigter i alle Foretagender, og at anvende de bedste Midler til deres Opnaaelse. Især kan følgende Klogskabsregler iagttages:
- Man stole aldrig paa Mennesker eller paa sin egen Forstand, men allene paa en forsonet Gud i Himmelen.
- Man bør ei giøre Gield uden høi Fornødenhed, og betale den saa snart som mueligt. Man vogte sig saa godt man kan, at antage ufortiente Velgierninger. Saligt er det, heller at give end at tage. Ap. Giern. 20. 35.
- Høflig, venlig og tienstfærdig bør man være imod Alle, og man kan, som en Tilskyndelse til bemeldte Dyders Udøvelse, holde sig forsikret; at ethvert Menneske, endogsaa det ringeste af Stand, engang ved Leilighed kan gavne eller skade.
- Man vogte sig for Mistanke og Mistillid til ærlige Folk, og troe ei alt det Onde som tales om dem. Men man fæste ei heller Tillid til dem, man ikke kiender tilfulde, og man aabenbare dem ikke sine Hemmeligheder uden høi Fornødenhed. Om et Menneske, der ikke har Religion, kan man være forsikret, at det hverken har Samvittighed eller sand Dyd. Men dersom Nogen dyrker Gud paa en anden Maade end vi, da bør vi derfor hverken foragte eller forfølge ham.